Find andet projekt

Motivation til kompetenceløft

  • Motivation til kompetenceløft

Projektbeskrivelse

Formålet er at nedbryde barrierer, som står mellem ordblinde og/eller læse-, skrive- og regnesvage voksne og et kompetenceløft. Dette skal ske gennem korte, motiverende kurser uden forudgående screening, men med fokus på tilgængelige læse- og skriveteknologier (LST). Projektet skal bidrage til at flytte borgere fra overførselsindkomst til job eller uddannelse i de berørte kommuner, samt styrke kompetencer hos medarbejdere, så de fastholdes på arbejdsmarkedet.

Projektet henvender sig endvidere til forældre til ordblinde og understøtter AMU-kurser på SOSU/erhvervsskolerne mv.


Projektets mål og indhold

Mål og succeskriterier: 1

Mål: Projektet skal udvikle og gennemføre korte, fleksible kurser med fokus på læse- og skriveteknologier (LST) som fx AppWriter, Google Lens, diktering, oplæsning i Office-pakken, Nota og SkrivSikker.dk. Der udarbejdes praksisnært, lettilgængeligt undervisningsmateriale, der giver voksne mulighed for at afprøve teknologierne i en tryg og motiverende ramme. Kurserne afvikles i små hold på ca. 5 deltagere – både på VUC, i virksomheder, på jobcentre og andre lokale arenaer – for at sikre individuel tilpasning og nedbryde barrierer for senere deltagelse i ordinær uddannelse. Samtidig skal der udvikles nye materialer med fokus på fremvoksende teknologier, særligt AI, og et samlet overblik over de nyeste digitale støtteforanstaltninger, så tilbuddet er tidssvarende og understøtter livslang læring.

Succeskriterie: På kort sigt udvikles nyt LST-orienteret undervisningsmateriale i en kursusmodel målrettet hhv. ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage borgere. Der skabes nye kontaktflader tæt på hverdagslivet, og målet er korte kurser for ca. 300 borgere, mens mindst 600 borgere får information om mulighederne. Evalueringen sker både fælles og individuelt med fokus på øget motivation til kompetenceløft, herunder FVU/OBU. På længere sigt er succeskriteriet, at deltagerne får mod og selvtillid til at indgå i kompetencegivende uddannelse og at virksomheder og oplever både mere læringsmotiverede og bedre kvalificerede medarbejdere.




Mål og succeskriterier: 2

Mål: Opkvalificering af nøglepersoner og styrket samarbejde på tværs Projektet skal opkvalificere den forandringsgivende målgruppe bestående af undervisere og vejledere, tillidsrepræsentanter, undervisere og vejledere på erhvervs- og SOSU-skoler samt forældre til ordblinde børn. Indsatsen skal forankre viden om LST, skabe bedre forståelse for de barrierer målgruppen møder og styrke samarbejdsrelationer på tværs af aktører. Dette sker bl.a. gennem placering af udsendte medarbejdere i jobcentre/A-kasser og gennem co- teaching på erhvervs- og SOSU-skoler, så viden omsættes direkte i praksis og når tæt på de borgere, der har størst behov.

Succeskriterie: Projektet skal give nøglepersoner bedre forudsætninger for at spotte og motivere borgere i målgruppe 1. I alt skal 100 nøglepersoner indgå i projektet.


Samtidig videreudvikles erfaringer med udstationering af medarbejdere på jobcentre og i A-kasser samt co-teaching på erhvervs- og SOSU-skoler. Disse indsatser skal sikre tættere adgang til viden, skabe nye samarbejdsflader og bringe LST tættere på målgruppen i deres hverdag.


På længere sigt er målet, at nøglepersonerne aktivt bidrager til at
nedbryde barrierer og styrke overgangen fra korte kurser til
kompetencegivende uddannelse.




Mål og succeskriterier: 3

Mål: Projektet skal identificere relevante virksomheder, hvor målgruppen allerede er ansat, og sikre at både ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere får kendskab til mulighederne for ordblinde og voksne med svage læse-, skrive- og regnefærdigheder. Fokus er på at udbrede viden om LST og de korte, fleksible kursustilbud, så barrierer kan nedbrydes og flere medarbejdere motiveres til kompetenceløft.

Målet er at gennemføre 100 virksomhedsbesøg i projektperioden. Besøgene skal både opspore og aktivere borgere i målgruppen samt øge kendskabet til VUC’s tilbud blandt ledere og nøglepersoner på arbejdspladserne. Samtidig skal indsatsen styrke samarbejdet med erhvervsråd og fagforeninger, så der skabes et bredere partnerskab om at løfte de basale færdigheder og sikre bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Succeskriterie: På kort sigt er succeskriterierne, at 100 virksomhedsbesøg gennemføres, og at mindst 250 virksomheder samlet får kendskab til VUC’s tilbud om LST og korte kurser. Besøgene skal opspore og aktivere borgere i målgruppen direkte på arbejdspladsen samt skabe dialog med ledere og tillidsrepræsentanter om mulighederne for kompetenceløft.

På længere sigt er succeskriteriet, at virksomhederne får et styrket kendskab til, hvordan basale færdigheder kan løftes gennem LST og korte kurser, og at dette omsættes i konkrete handlinger, hvor flere medarbejdere motiveres til at deltage i FVU/OBU/AMU og ordinær uddannelse. Indsatsen skal samtidig føre til stærkere samarbejder med erhvervsråd og fagforeninger, så der skabes en varig struktur for at opspore og støtte voksne med svage basale færdigheder.




Mål og succeskriterier: 4

Mål: Projektet skal adressere informationsbarrieren ved at udvikle tilgængeligt informationsmateriale, hvor erfarne kursister fungerer som rollemodeller og deler deres erfaringer. Materialet skal skabe genkendelse, motivation og synlighed om mulighederne for opkvalificering, og samtidig formidle de gode fortællinger fra både kursister og virksomheder. Informationsmateriale udvikles både digitalt (fx video, podcast, hjemmesider og online platforme med indhold om LST) og fysisk (brochurer), inspireret af eksisterende formater.

Succeskriterie: På kort sigt er succeskriterierne udvikling af nye informationsmaterialer og platforme med fokus på LST og korte kurser. Der skal sikres, at de nye
materialer er let tilgængelige og rammer målgruppen i deres daglige kontaktflader.

På længere sigt er succeskriteriet, at viden forankres hos nøglepersoner i målgruppe 2, og at flere – også nye – målgrupper får viden om og adgang til informationsmaterialet. Dermed bidrager indsatsen til at nedbryde informationsbarrieren og skabe varig synlighed om mulighederne for kompetenceløft.

Projektets Partnerskab

Randers HF & VUC, VUC Holstebro-Lemvig-Struer, UCRS selvejende institution.

Business Randers, Metal Østjylland, 3 F Randers, Tradium, Social- og Sundhedsskolen i Randers, Favrskov Erhverv, Randers Kommune, Uddannelsescenter Holstebro, 3F Holstebro - Lemvig, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Faglig Fælles Forbund (3F) Ringkøbing-Skjern.

 


Projektperiode

   til d.

Ønsker du som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland at søge om midler til en projektidé?

Så kan du Læse mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/for-uddannelsesinstitutioner/uddannelsespulje/


Motivation til kompetenceløft

Kontakt

Rektor
Lena Lindblad
Randers HF & VUC
lw@randershfvuc.dk
41625365


Projektejer

Randers HF og VUC

Samarbejdspartnere

Randers HF & VUC, VUC Holstebro-Lemvig-Struer, UCRS selvejende institution.

Business Randers, Metal Østjylland, 3 F Randers, Tradium, Social- og Sundhedsskolen i Randers, Favrskov Erhverv, Randers Kommune, Uddannelsescenter Holstebro, 3F Holstebro - Lemvig, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Faglig Fælles Forbund (3F) Ringkøbing-Skjern.

Top